14: “Alt på sin rette Plads!”

Hvordan lyder en revolution? Måske indledes den med fløjter og stormklokker? I ”Alt på sin rette plads!” leverer H. C. Andersen en benhård historisk analyse, der måske er tænkt som en advarsel til sin samtid i efter revolutionsårene i midten af 1800-tallet. Der er kapitalisme og klassekamp, og Andersen nærmer sig Karl Marx, men skræmmes måske af sin egen fantasi og afblæser revolution så hurtigt, at han slet ikke når at få sat et punktum.

Ind i sjælen - ud i verden
14: "Alt på sin rette Plads!"
/

13: Tommelise

På overfladen kunne det ligne et Disney-eventyr med skrubtudser og oldenborrer, markmus og muldvarp, men værterne overraskes igennem samtalen af dybden og facetterne i ”Tommelise”, hvor hovedpersonen er begærsobjekt for mange, men samtidig viser sig at være et aktivt handlende subjekt. Det pibler frem med tanker og idéer, og dekonstruktion, frugtbarhedsmyter og den klassiske konflikt mellem fornuft og følelse bliver bl.a. berørt, indtil vi når frem til afslutningen, som måske ikke er så lykkelig, som vi tror, og hvor svalen, den klassiske wing man, måske ender i centrum.

Ind i sjælen - ud i verden
13: Tommelise
/

12: Den Grimme Ælling

Vi tager fat på signaturhistorien ”Den Grimme Ælling”, der næsten er synonym med eventyrforfatteren selv. Vi taler selvfølgelig om biografisme og branding, men også om eksklusion og inklusion i sociale arenaer og om anarkistiske punk-ænder og kulturanalyse.

Steen synes, det er en smuk fortælling, der handler om at nå frem til sig selv og giver håb til de underkuede, mens Tony er mere bekymret, for hvad nu hvis det man når frem til, er et destruktivt fællesskab? Pludselig bliver det en smule farligt, for social udstødelse kan let føre til vrede og aggression, som man ser det i Todd Phillips’ film Joker. Måske er den grimme ælling i virkeligheden en foruroligende ælling?Vi tager en lille pause og tager på efterårs- og skriveferie, men vender tilbage til november. I mellemtiden vil vi fortsat gerne have ris og ros, tanker og kommentarer fra jer, så skriv endelig til os.  

Ind i sjælen - ud i verden
12: Den Grimme Ælling
/

11: Klokken

Universalromantik. Organismetanke. Panteisme. I dette afsnit ser vi nærmere på eventyret om ”Klokken”, og vi undersøger, bl.a. hvorfor denne næsten programmatiske tekst først skrives i 1845. Vi diskuterer den sanselige sameksistens og samhørighed med Naturen, der positioneres i teksten, og som også kan findes i dag, og vi prøver om klokken kan få en anden klang ved at lytte efter disharmonier i konflikten mellem spidsborgerne på den ene side og kongemagten og almuen på den anden. Til sidst forsøger Tony at queere eventyret, hvilket straks får Steen til at fremhæve skellet mellem homoseksualitet og homosocialitet.

Ind i sjælen - ud i verden
11: Klokken
/

10: Fyrtøjet

”Én, to – én, to” – der kommer en soldat marcherende hen ad landevejen, og lige om lidt er der sket en revolution eller to. I første afsnit er den nye sæson behandler vi den første historie i det første hæfte, nemlig ”Fyrtøjet”: Vi taler bl.a. om, hvordan Andersen revolutionerer og karnevaliserer eventyrgenren, men vi undersøger også, hvad der sker, hvis man opfatter soldaten som en traumatiseret krigsveteran, der er ved at gå i stykker.  Steen overvejer om eventyret udlader en social aggression, mens Tony forestiller sig, at de ikoniske tre hunde er terroriserende dogs of war, der kræver lydighed over for soldaten.

Ind i sjælen - ud i verden
10: Fyrtøjet
/

9: Snedronningen

Historien om Kay og Gerda er historien om et syndefald, et tab af uskyldighed og hjertets sprog, en affortryllelse af verden: Steen frydes over de mange facetter af ”Snedronningen”, mens Tony er mere kritisk over for bl.a. den lejlighedsvis drivende sentimentalitet, de kolde fødder og de mange blomster. Der er tårer og munddask til alle, men i den sidste ende handler eventyret dog nok mest om kærlighed og de suveræne livsytringer. Det bliver helt bogstaveligt talt en dybdepsykologisk rejse ind i sjælen og ud i verden.

Ind i sjælen - ud i verden
9: Snedronningen
/

8: Grantræet

I dette afsnit lægger de to værter et grantræ på den psykologiske briks. For minder det kære træ i eventyret ”Grantræet” ikke lidt om alle os, der haster afsted mod fremtids fjerne mål? Og hvorfor er grantræet egentlig så glad for historien om Klumpe-Dumpe, at det udvikler sig til en populær fortæller på loftet? Til sidst i afsnittet tager samtalen pludselig en drejning og ender i en økokritisk problematisering af menneskets brug og misbrug af naturen.

Ind i sjælen - ud i verden
8: Grantræet
/

7: Skyggen

Begge værter er lidt nervøse over at skulle i lag med H.C. Andersens dunkle mestereventyr ”Skyggen” om den lærde mand og hans skygge, som løsriver sig og til sidst slår manden ihjel. Men med opbydelsen af alle deres tekstanalytiske og idehistoriske kræfter lykkes det at komme i gang, og snart går diskussionen lystigt om den lærde mands idealer og lidt indeklemte forhold til livet og om skyggen som billede på opportunisme og manipulationskunst af første rang. Pludselig inddrager Steen Nietzsche og Guds død, og Tony begynder at tale om det kapitalistiske menneske. Det bliver til en snak om smukke løgne og grimme sandheder og om kunstens polyfoni – og hen mod slutningen falder værterne lidt til ro og kan forsikre hinanden om, at deres analytiske svendeprøve nok egentlig gik meget godt.

Ind i sjælen - ud i verden
7: Skyggen
/

6: Toppen og Bolden

Åh ja, den kærlighed. Toppen er forelsket i bolden, men bolden hopper op i luften, fordi den er fin på den og hellere vil giftes med en svale. Til sidst hopper den lige op i tagrenden, og der ligger den i årevis og mister kraft og saft. De to værters samtale om ”Toppen og Bolden” (eller ”Kjærestefolkene”) kommer hurtigt til at handle om, hvorvidt de to nu også var kærester, da de blev adskilt, og hvad der ellers kan findes af køns- og klasseforskelle i dette prægtige, men også dybt pessimistiske eventyr. Tony tager de etiske briller på og mener, at Toppen nok kunne have opført sig mere høvisk, da den fandt Bolden i skraldespanden. Steen mener, at der egentlig aldrig var tale om kærlighed, og at eventyret i højere grad handler om forgængelighed og dødens uafvendelighed.

Ind i sjælen - ud i verden
6: Toppen og Bolden
/

5: De Røde Skoe

En subtil fortælling om narcissisme og skofetichistisk besættelse eller kropsforskrækket forherligelse af selvamputering og dødsdrift? H. C. Andersens fortælling om ”De røde Skoe” bringer hurtigt værterne ud i en samtale om, hvordan man skal forstå Karens udvikling fra nydelsessyg pige til from kristen. Tony er mildest talt kritisk over for slutningen om Karens himmelfart, mens Steen forsøger sig med religionspsykologi og teologi. Enige er de to værter dog om, at ”De røde Skoe” er en fascinerende og grotesk historie i et balstyrisk felt mellem poetisk realisme, eventyr og veritabel horror.

Ind i sjælen - ud i verden
5: De Røde Skoe
/