Narcissistisk, indbildsk, fortørnet og dybt, dybt misundelig. Sådan er hovedpersonen i Andersens historie om skarnbassen der drager på en parodisk dannelsesrejse. Han oplever at han ikke er herre i sit eget liv, men bliver måske alligevel slet ikke klogere på rejsen – og finder blot på andre historier der passer bedre til selvopfattelsen. Måske er det også ok at nå frem til en livsløgn og et selvbedrag hvis bare det gør os lykkelige eller i stand til at forlige os med tilværelsen? Solen skinner i hvert fald til sidst på den meget menneskelige skarnbasse.
/
RSS Feed