Der er gang i fortolkningshuset når vi tager ”Svinedrengen” under behandling. Steen vil kysse og danse polka og hopsa, og han synes at Tony er en smule for høvisk i sin analyse. Tony derimod er forarget over prinsens spil der er langt fra en passende forførelsesstrategi. Til sidst når vi dog frem til en læsning af eventyret som Andersen næppe havde forudset, men som er temmelig relevant i en tid hvor hævnporno er et begreb.
I dette afsnit tager vi til Kina, hvor alle som bekendt er kinesere, og hvor fortællingen om ”Nattergalen” finder sted. Vi taler om dobbeltkommunikation og magtkritik, om kunstens og kunstnerens rolle i samfundet, og om hvorvidt Andersen er en bedre eventyrdigter end skuespilforfatter pga. eventyrets plastiske form. Vi diskuterer også, hvordan man egentlig skal udtale ”P!”, og hvad ”Nattergalen” har at gøre med det antropocæne, med Henry Ford og med evidensbaserede læreplaner.
Tryghed. Lykke. Magt og identitetsdannelse. Drømme og begrænsninger. ”Hyrdinden og skorstensfejeren” rummer alle disse ingredienser, og det tager ikke lang tid før værterne begynder at diskutere om hyrdinden svigter sin potentielle lykke. Steen er mest til begær, Sartre og internalisering, mens Tony hælder mere til middelmådighed. Podcasten er skudt i gang, og vi når også at strejfe Kierkegaard og Helle Helle.
