Åh ja, den kærlighed. Toppen er forelsket i bolden, men bolden hopper op i luften, fordi den er fin på den og hellere vil giftes med en svale. Til sidst hopper den lige op i tagrenden, og der ligger den i årevis og mister kraft og saft. De to værters samtale om ”Toppen og Bolden” (eller ”Kjærestefolkene”) kommer hurtigt til at handle om, hvorvidt de to nu også var kærester, da de blev adskilt, og hvad der ellers kan findes af køns- og klasseforskelle i dette prægtige, men også dybt pessimistiske eventyr. Tony tager de etiske briller på og mener, at Toppen nok kunne have opført sig mere høvisk, da den fandt Bolden i skraldespanden. Steen mener, at der egentlig aldrig var tale om kærlighed, og at eventyret i højere grad handler om forgængelighed og dødens uafvendelighed.
6: Toppen og Bolden
/
RSS Feed